At være en god ven for en ven, der har mistet en far eller mor, er ikke nogen let opgave. Din ven er blevet anderledes, og det er svært for både ham og dig. Det kan godt sætte venskabet på prøve, men det kan lade sig gøre. I skal bare finde ud af hvordan.
Din vens behov kan ændre sig
Det er ikke alle, der har brug for det samme, og de har ikke brug for det samme fra alle. Nogle har brug for et frirum. Andre har brug for, at vennerne spørger ind til, hvordan de har det.
Din vens behov kan ændre sig fra dag til dag og fra det ene øjeblik til det andet. Og du skal vide: Din ven er vanskelig og stiller ofte krav, som han måske først senere kan se er urimelige. Men han kan ikke se det nu, fordi han er så ked af det.
Er du i tvivl, så spørg!
Måske tænker du allerede: Py-ha det kan jeg slet ikke finde ud af, det er alt for indviklet. Det lyder også krævende og hårdt. Men heldigvis gør rigtig mange af jer det, I kan, og oftest mere til.
Det bedste er at spørge din ven direkte, hvad du kan gøre. Måske ved han det ikke, men så har du vist, at du er der og gerne vil hjælpe. Og det er det vigtigste.
Det vigtigste er at vise, du stadig er der
Ingen kan gætte alle behovene og give den rigtige støtte, men unge, der har prøvet det, siger: Det handler om, at du skal være der og ikke være bange for at spørge, hvad jeg har brug for. Du behøver ikke forstå – det kan du ikke, du har jo ikke prøvet det selv. Du må ikke holde op med at spørge, fordi jeg ind imellem afviser dig.