Chatten

Chatten er åben mandag til torsdag fra 17-21.

Chat med én, der ved, hvad du taler om

På Chatten kan du helt anonymt lette dit hjerte til en af de frivillige. De frivillige har selv mistet deres far eller mor og har derfor nemmere ved at sætte sig i det, du fortæller, end dine venner måske har.

De frivillige svarer også gerne på dine spørgsmål, hvis de kan. Eller fortæller om, hvordan de kom gennem den sværeste tid.

Anonymt

Chatten foregår i et lukket chatrum mellem dig og den frivillige, du chatter med. Vi kan ikke se, hvem du er - du er helt anonym. Den frivillige kan dog godt finde på at spørge ind til nogle ting for bedre at kunne forstå og hjælpe dig.

Er Chatten optaget?

Der er mange, der gerne vil chatte. Hvis Chatten er optaget, så prøv igen senere. I mellemtiden kan du fx læse eller selv skrive et indlæg på Forum eller i Brevkassen.

En chat varer ca. en time

Der er mange, der gerne vil chatte, og derfor varer hver chat ca. time, men du kan altid vende tilbage. Du kan dog ikke være sikker på, at det er den samme, du kommer til at chatte med igen.

 

Kalle

Frivillig i Unge & Sorg

 

"Det er hårdt, at jeg skal leve mit liv uden mine forældre, men jeg bliver langsomt bedre til det. Derfor sidder jeg i dag på Chatten i Unge & Sorg. Forhåbentlig kan jeg være med til at give tro på, at livet stadig kan og skal leves på trods af det svære."