Du kan få støtte hos Unge & Sorg, hvis:
- du er mellem 16 og 28 år
- din far eller mor er alvorligt fysisk syg
Det er gratis, og alle medarbejdere har tavshedspligt.
De professionelle rådgivere tilbyder:
- Telefonisk rådgivning
- Individuel rådgivning og terapi
- Terapi i grupper
- Derudover tilbyder de professionelle rådgivere også rådgivning, supervision og undervisning af andre professionelle
Alle Unge & Sorgs professionelle rådgivere har stor erfaring med unge, der lever med alvorligt syge forældre.
De frivillige tilbyder:
- Samtaler på tomandshånd
- Støtte via de landsdækkende tilbud: Chatten, Brevkassen og Linjen
Alle de frivillige i Unge & Sorg har mistet en eller begge forældre, men er kommet videre i livet på en god måde, og mange af dem kender til at leve med en alvorligt syg far eller mor.
Kontakt
Den første kontakt til Unge & Sorg sker pr. telefon. Du kan ringe hver dag mellem 9 og 12.
Når du kontakter Unge & Sorg første gang, vil du blive stillet nogle spørgsmål. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indbudt til en uddybende samtale med en professionel rådgiver i Unge & Sorg. Samtalen varer knap en time, og sammen finder I ud af, hvilken form for støtte, der vil være bedst for dig.
Er du uden for målgruppen?
Hvis du er uden for vores målgruppe, må du gerne kontakte os alligevel, så skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig videre.
