Du kan støtte vores arbejde på følgende måder:
Dit bidrag kan trækkes fra i skat
Hvis dit bidrag i løbet af et kalenderår er over 500 kr., kan du trække det fra i skat på selvangivelsen. Vi sørger for indberetningen til SKAT.
Unge & Sorg er et unikt tilbud
En social hjælpeorganisation som Unge & Sorg er helt afhængig af støtte, sponsering samt bidrag fra private for at kunne tilbyde den nødvendige hjælp til de unge, hvis forældre er alvorligt syge eller døde.
Unge & Sorg er den eneste danske organisation, der giver disse unge et målrettet, landsdækkende tilbud. Lige nu er der årligt godt 2000 unge, der får hjælp i vores rådgivninger i København, Århus og Odense samt via vores landsdækkende tilbud: telefon-, chat- og brevkasserådgivning samt Forum.
Flere børn med alvorligt syge forældre
I takt med forbedrede behandlingsmuligheder af livstruende sygdomme lever flere og flere børn og unge med syge forældre. Ca. 45.000 unge oplever hvert år, at deres far eller mor indlægges med kritisk sygdom. Det betyder, at der er flere hundrede tusinde unge, der lever med dette store oversete sociale problem. Fra Danmarks Statistik ved vi desuden, at 57.000 unge mellem 16 og 28 år har mistet én eller begge forældre.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til, hvordan du ellers kan støtte Unge & Sorg, kan du kontakte direktør, Preben Engelbrekt: 2561 1262 eller pe@ungeogsorg.dk.
