Organisationen

Målgruppe

Unge & Sorg tilbyder gratis støtte til unge mellem 16 og 28 år, der lever med alvorligt fysisk syge forældre, eller som har mistet en mor eller far.

Finansiering

Rådgivningen finansieres primært af Socialministeriet, men også af fonde og af de store kommuner, hvor vi har rådgivninger: Københavns, Frederiksberg, Århus og Odense Kommune.

Stort behov for vores tilbud

Vi skønner, at mellem 25.000 og 50.000 unge har brug for vores tilbud for at undgå sociale og psykiske problemer, idet erfaringer og undersøgelser viser, at 20 til 40 pct. af de unge, der lever med alvorligt syge forældre eller har mistet en mor eller far, har brug for mere hjælp, end deres eget netværk kan give dem.

  • Mere end 45.000 unge mellem 16 og 28 år oplever hvert år, at deres far eller mor rammes af en kritisk sygdom (Danmarks Statistik 2005). Tallet er stigende, dels fordi flere bliver kronisk syge, dels fordi mange alvorlige og dødelige sygdomme kan holdes i skak i længere tid med behandling.
  • Omkring 57.000 unge mellem 16 og 28 år har mistet én eller begge forældre på grund af sygdom, ulykker eller selvmord (Danmarks Statistik 2007).

 

Forskellige behov kræver forskellige tilbud

For at imødekomme de unges forskellige behov, som strækker sig fra komplicerede tab og traumer til ønsket om erfaringsudveksling med ligestillede, har vi mange forskellige typer af tilbud. Og vi har derfor også både professionelle rådgivere unge frivillige tilknyttet.

Anonymt og gratis

Støtten i Unge & Sorg er gratis, og alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt.