Procedure

Procedure ved henvendelser

Den unge skal ringe selv

Alle førstegangshenvendelser til os skal ske ved, at den unge selv ringer. Du er dog meget velkommen til at ringe til os inden på vegne af den unge for at høre nærmere. Men i sidste ende skal den unge selv ringe til os.

Hvis han eller hun har svært ved at ringe, er du velkommen til at være til stede og eventuelt hjælpe med at ringe op.

Indkaldelse til afklarende samtale

Når du eller den unge ringer, vil I blive stillet om til en af de professionelle rådgivere. Hvis vi i denne samtale vurderer, at den unge hører til målgruppen, vil han/hun blive inviteret til en afklarende samtale med en af rådgiverne.

Herefter tager vi sagen op på et visitationsmøde, hvor det besluttes, hvilken type af støtte, der passer den unge.

Venteliste

Hvis den unge tilbydes en plads i en af vores gruppetilbud, vil han eller hun blive skrevet op på en venteliste og få plads så hurtigt som muligt.